Du skal bruge:
50-100 tennisbolde
Et lille træbat pr. par
Frisbees eller små kasser
kegler/toppe
Legen/øvelsen:
Eleverne inddeles parvis. Den ene elev skal starte med at slå til boldene den anden elev har til opgave at gribe boldene.
Eleven der skal slå til boldene står bag en linje og har foran sig en frisbee eller en lille kasse med masser af bolde.
Ca. 5-6 meter fra eleven der skal slå stilles en kegle. Bag denne kegle skal eleven der skal gribe opholde sig.
I området mellem slåer og kegle må ingen være.
Nu gælder det for slåeren om at slå langt og så boldene ikke gribes. Omvendt skal den anden elev forsøge at gribe så mange bolde som muligt.
Gribes en bold råber eleven sit navn højt som en markering.
Spil på en afgrænset tid, eksempelvis 2 minutter og lad eleverne skifte rolle.